Bülowsgade

Projektet i Bülowsgade på Frederiksbjerg i Aarhus, er en ombygning og indretning af eksisterende erhvervslokaler til en ny virksomhed. Det tidligere Sankt Josephs Hospital gennemgik i 2018 en gennemgribende renovering, hvor det med respekt for bygningen og kulturarven, blev omindrettet til højtloftede smukke erhvervslokaler med plads og hvor de store vinduespartier, får lov at komme til sin ret.

I nærværende projekt, har et.Arkitekter tegnet en ny indretning og ombygning i bygningens stueplan, hvor et storkontor er blevet opdelt i selvstændige kontorer,  møderum, loungeområde mm. efter bygherres behov.

Rummets åbenhed og lys er bevaret, ved at opdele kontorenhederne med glasvægge med smalle rammer, der lader lyset gennemstrømme lokalerne.

Projektet er udført i samarbejde med StebArk.