Parkeringshus – Høje Taastrup

Parkeringshuset i Høje Taastrup fremstår som et imødekommende element i den nye bydel, hvor det forener funktionalitet med æstetik på en måde, der understøtter områdets vision om et levende bymiljø.

Bygningens base er opført i  tegl, hvor et murmønster tilføjer taktilitet og i øjenhøjde. Teglen danner en solid og jordnær sokkel, der forankrer huset i gadeplan og skaber en varm, menneskelig skala over for de forbipasserende.

Oven på denne solide base rejser parkeringshuset sig med en let og semitransparent facadebeklædning i strækmetal. Den varme rødbrune nuance i metallet harmonerer med teglens farvetoner og skaber en visuel samhørighed i materialevalget. Strækmetallet tilfører bygningen en elegant lethed og gør den delvist gennemsigtig, så dagslyset kan filtrere ind om dagen, og det indre lys kan sive ud i aftentimerne. Dette giver parkeringshuset et levende og inviterende udtryk, særligt efter mørkets frembrud, hvor bygningen fremstår som en lanterne i bybilledet.

Facadens perforeringer og variation i tætheden af metallet bidrager samtidig til naturlig ventilation og visuel åbenhed, hvilket styrker tryghedsfølelsen for brugere og forbipasserende. Arkitekturen balancerer således mellem robusthed og åbenhed, mellem det tekniske og det humane.

Princip- og proces skitser fra sktiseforslaget /

Parkeringshus i dagslys / aftenlys